Rejser og oplevelser

Claus's hjemmeside

Fremtidige rejsemål


I skrivende stund har vi 2 rejsemål planlagt og et tredje på tegnebrættet.


Det første rejsemål bliver Amsterdam, hvor jeg aldrig har været. Det bliver med min kæreste og en veninde, hvor vi skal opleve noget kultur og så lidt fest og farver. Der skulle være nogle gode restauranter og beværtninger, og så selvfølgelig nogle Coffe shops.


Af muséer har vi planlagt Rijksmuseum Amsterdam og Van Gogh museet, hvilket jeg tror det er det hele for mit vedkommende, så må vi se om pigerne er mere kulturelle.

Vi har booket overnatning gennem Airbnb, hvilket vi aldrig har prøvet før, så det skal nok blive meget skægt.


I efteråret er planen så at vi tager til Rom, hvor vi skal nå at se alle de interessante ting der er i Rom på 8 til 10 dage. Det bliver uden tvivl en travl ferie, men der bliver selvfølgelig tid til at nyde den gode mad og et flaske vin eller 2.


En af grundene til at vi holder os i Europa i år er at vi håber at tage en 3 ugers tid til Australien i efteråret 2015, hvilket vi forventer budgetmæssigt, at det overstiger de tidligere ferier vi har haft.


Australien er et stort land og vi har ikke planlagt meget af rejsen endnu. Planen er at vi skal se The great barrier reaf, men derudover er vi ikke nået meget længere, vi forventer dog at der er noget storby ferie inde over.




Vi har været på en del andre ferier end dem der er billeder fra, men jeg er lidt bagefter med redigeringen. Så snart jeg får tid vil der blive uploaded flere billeder, så glæd jer til Egypten, Brasilien, Rusland, USA og nogle Europæiske byer.

Nyttige links

Nedenstående links har vi fundet nyttige, når vi har arrangeret både større og mindre ferier.


Lonely planet - thorn tree

Her er enormt meget materiale om de lidt mere eksotiske rejsemål. Man skal have i tankerne at en del af indlægene er skrevet af backpackers, hvorfor det engang i mellem kan være spartansk nok, til gengæld løber man sjældet risikoen for alt for mange børn eller ældre mennesker.


Tripadvisor

Godt værktøj, specielt til større byer. Ved mindre byer halter den en kende. Her skal man ikke glemme, at de har mobilapps til alle styresystemer, og at større byer med egen app kan hentes offline. Det er en dejlig hjælp med kort osv.

Copyright © All Rights Reserved